Praktisk info

 Åben akuttid

Vi har åben akuttid hver dag fra kl. 09.15 – 10.00.
Det vil sige, at hvis du har et akut opstået problem, så som ondt i halsen, urinvejsinfektion, hold i ryggen, akut opståede smerter, kan du møde op i klinikken i ovenstående tidsrum uden at kontakte klinikken først.
HUSK at måle temperatur hjemmefra, hvis du tror, du har feber!
Du skal henvende dig til sekretæren, køre dit sygesikringskort igennem kortlæseren, og kort oplyse sekretæren om, hvad det drejer sig om.
imagesca41fjf9

 Telefon konsultation

Du kan komme i kontakt med vores sekrætær hver dag fra kl.08.00 – 12.00: ring 86521348
Har du brug for at tale med lægen kan det aftales med sekretæren.

Får du brug for akut lægehjælp ring: 23410922

 Receptionen

Receptionen er bemandet af sekretær eller sygeplejerske alle hverdage ml kl 8-12.

 Konsultation

Konsultation foregår efter aftale eller online bestilling.
Når du bestiller tid til konsultation er det vigtigt, at vi ved lidt om hvad det drejer sig om mhp korrekt afsat tid og evt forberedelse til konsultationen. Før planlagte konsultationer bedes du have noteret din medicin og tjekke om du har brug for yderligere før næste planlagte kontrol, så det kan bestilles, når du er i klinikken.

 Kommunikation via hjemmesiden

Under menupunktet Log på selvbetjening kan du bestille- og afbestille tid, forny recepter, modtage prøvesvar og skrive korte spørgsmål til lægen. Det er også her, du kan læse beskeder fra lægen.
Børn skal oprettes i eget personnummer.
Spørgsmål vedr. akutte problemer er ikke egnet til mailbesvarelse. Der påregnes 1-3 arbejdsdage for besvarelse.

 Lægevagten

Efter klokken 16.00 samt i weekender og på helligdage kan lægevagten Region Midtjylland kontaktes på 70 11 31 31. Du kan læse om fornuftigt brug af lægevagten på www.laegevagten.dk

 Nye Patienter

Nye patienter bedes kontakte tidligere læge mhp, at vi kan få journal tilsendt eller ved første henvendelse til klinikken orientere sekretæren om tidligere læge, så vil de være behjælpelig med samme.

Tilgængelighed

Vi ved at telefonisk tilgængelighed til klinikken kan volde problemer – vi har gjort meget for at løse det – men har også brug for jeres hjælp.

  • Hav CPR nummer og evt. kalenderen klar når du henvender dig.
  • Bestil gerne tid i god tid og aftal gerne ny tid når du er i klinikken til kontrol af kroniske sygdomme, det sparer en opringning.
  • Telefoniske henvendelser skal være korte, så der er mulighed for alle at komme igennem.
  • Når du bestiller medicin, bedes du bestille recepter, så de rækker frem til næste lægekontrol.
  • Benyt gerne muligheden for medicin- og tidsbestilling, prøvesvar samt E-konsultation over hjemmesiden.

 Ventetid

Der kan forekomme ventetid, da vi jo aldrig kan forudse behovet for akut lægehjælp – Hvis du har en fast aftalt tid vil vi gerne du kontakter sekretæren hvis du har ventet mere end en ½ time – er du her i akuttiden uden fast tidsaftale skal du kontakte sekretæren hvis du venter over 1 time. Vær gerne opmærksom på at der afhængigt af om du har fast tidsaftale eller kommer i akuttid samt afhængigt af hvilken læge eller sygeplejerske, der skal se dig kan være forskellig ventetid.

 Blodprøvesvar

Når du har fået taget blodprøver, vil du automatisk få svaret fra os. Vi vil, når du får taget blodprøve, aftale med dig hvordan vi giver svaret. Vi vil helst give svaret pr. e-mail eller en konsultation, men det vil også være muligt pr. tlf. eller pr. brev. Skal du alligevel ned til en konsultation, vil du få svaret der.
Du skal ringe til os, hvis du ikke har modtaget svaret indenfor 14 dage.

 Kontakt til skadestue

Der er ikke længere uvisiteret adgang til skadestuerne. Du skal derfor altid kontakte egen læge eller vagtlægen hvis du har fået en skade. De vil så vurdere om du skal ses i lægepraksis eller lægevagten først, eller om din skade er så omfattende, at du kan tage direkte på skadestuen.

 Ferier, fridage og kurser

I tilfælde af at klinikken er lukket henviser vi venligst til vores telefonsvarer, hvor vi henviser til vikar.

 Sygebesøg

Sygebesøg aftales med lægen.
Ved behov for sygebesøg kontakt venligst klinikken.